Spirituel rejse til Indien – Himalaya bjergene – Del 4 Tungnath templet og "land of the gods" - Lyst-til-livet.dk

Lørdag den 20. januar 2018

Jeg starter ikke lige fra morgenstunden, men midt om natten i mit telt næsten uden en trevl på kroppen. Nu kan jo bedre forstå, at medarbejderen fra Kedar Camp resort lagde 2 varme vanddunke under min inden jeg lade mig til at sove. Nu er der en isnende kulde og der er ingen kære mor. “Jeg skal tisse”. Så jeg løber ud af sengen, og må konstantere, at jeg har lynet ned til toilettet. Så sitrende af kulde får jeg aktiveret lynlåsen og forrettet min nødtørft.

Hurtig tilbage under den varme dyne. der er ikke meget varme tilbage i varmedunkene så de ryger ned på gulvet.

Jeg falder heldigvis hurtigt i søvn og er frisk kl. 06.00 hvor vækkeuret ringer. Solen er ikke stået op så jeg skynder mig hurtigt at komme i tøjet. Må jo her på den hårde måde opleve at mit tøj ikke er varmt. Det er rart at få mit special indkøbte trekker tøj på inklusive nye vandrestøvler. Så føler mig total klar til at trekke i bjerge.

Morgenmaden er serveret da jeg kommer ned i restauranten. Der er dejlig frisk brygget kaffe og selvfølgelig kogt havregrød.

Får depoterne fyld godt op, ved at vi skal ud på en ca. 2 timers køretur i bjergene. Efter morgenmaden får jeg pakket min rygsæk og taget nogle billeder af billeder af de sne klædte og Høje Himalaya bjerge. Solen er begyndt at stå op og solstrålerne gør kroppen rigtig godt.

Da jeg kommer ned til bilen kan jeg se at Jeevan og Ray også er køreklare. Vi kommer afsted på rette tidspunkt og jeg får lejlighed til at kigge på ruten på landkortet. Tungnath templet er kun en spytklat væk i luftafstand, men vejen er meget op og ned i bjergene, og vejene omkring Guptkashi er alt andet end gode. det er spændende af følge de lokale på vejene. De har jo ingen biler så det foregår på gåben. Og det gælder både unge og gammel, nogle med tung oppakning på ryggen. Ingen kære mor her!

Vi når byen Chopta, nu er vi meget tæt på og vi kan med stor glæde konstantere at vi er meget heldige med vejret. På denne årstid midt i januar måned kan der være risiko for snevejr og ufremkommelige veje. Ray Singh får parkeret bilen, kan mærke at man efter en køretur på næsten 2 timer skal have gang i benene.

Vi få taget et par billeder før vi begiver os ud på en 3 kilometers vandring op til Tungnath templet. Jeg har fået for meget tøj på og må skifte til noget mere passende, solen er ved at få kræfter. Vi starter med at gå og passerer nogle bygninger hvor der sidder 3 mænd ved et bålsted. De siger et eller andet på indisk og Jeevan taler med dem. Han løber derefter tilbage til vores bil for at hente nogle penge. Man skal åbenbart betale vejskat og Jeevan siger at de ikke tager pis på os. De har vist ham noget legitimation. Alt i orden og vi fortsætter vores tur opad. Det viser sig at være mere hårdt end jeg havde regnet med, for det går virkelig opad. Selve teknikken er heller ikke uvigtig, så Jeevan forklarer lidt om hvordan man skal tage sine skridt. Han siger at vores udgangs tempo har været for højt. Nok typisk mig tænker jeg, så kommer konkurrence mennesket op i mig, skal træne med mod uret. Jeg har sat mit GPS på uret til, så der står hvor hurtigt går. Vi tager det nu mere rolig og drikker masser af væske undervejs. Vi kan skimte Tungnath templet og det kan ikke beskrives hvor smukt det er heroppe i godt og vel 3.000 meters højde. Ingen skyer på himlen, solen varmer igennem så vi nu overvejer om vi skal gå i kortærmet bluse. Luften er bare så ren, det dufter af natur uden menneskelig indflydelse. Det er sjældent man oplever det. Langt nede kan vi skimte røg fra nogle bål, lokale beboere.

Vi passerer forbi nogle unge ingeniør studerende fra New Delhi. De samtaler kort med Jeevan og hilser meget pænt.

Udsigten bliver smukkere og smukkere, nu tegner der sig et smukt billede af dette over 3.000 år gamle tempel. Foran templet er der en muret åben indgang lavet af murværk som er farvet i gul. Der hænger en stor klokke som man skal aktivere når man passerer igennem åbningen. ” ankommet til Tungnath templet ” i 3.460 meters højde. Man forstår ikke hvordan man kunne bygge dette tempel i denne højde. det er mine første tanker der går igennem mit hovedet.

Her er ikke en lyd bortset fra lyden af klokken når vi passerer igennem muråbningen. Sanserne er virkelig på arbejde heroppe, man er ligesom meget mere bevidst, man skal have det hele med. For hvem ved hvornår man vender tilbage til dette smukke sted. Jeg sætter mig ned og prøver på at vende blikket indad. Men det virker svært, min puls er stadig lidt oppe efter lidt over en times trekking.

Vi får drukket en masse vand og nyder udsigten mens vi spejder rundt til alle sider. Vi er blevet enige om ikke at tale til hinanden ved tempelbesøg. Her vil jeg være nærværende og mærke energien. Efter en halv time spørger Jeevan om jeg er klar til det sidste stykke op af bjerget. De sidste 600 meter opad til Chandrashila bjerget som ligge i 4060 meter højde. Også kaldt ” land of the gods” På bjerget kan man kigge 360 grader rundt.

Oppe på toppen er der også her en klokke som vi skal aktivere , så er vi ankommet til toppen af Chandrashila. Legenderne lyver ikke, udsigten og omgivelserne kan ikke beskrives. Vi kan se hele vejen rundt og mit blik fanger den høje Himalaya bjergekæde mod nord, og især mod bjerget Chaukhamba som er 7.160 meter høj. Og det virker så tæt på og er også kun 20 km væk i luftlinie.

Jeg bliver helt høj af dette smukke sted, har ikke lyst til at tage afsted igen, tænker det nå være fantastisk at sove heroppe. Jeevan hiver et par madpakker op af rygsækken. dem har Kedar Camp Resort stået for. Jeg er hundesulten efter fast føde. Tror ikke man kan finde et smukkere sted at spise frokost. Jeg tager vildt mange billeder, både med mobilen og mit Canon kamera. Vi optager også en video 360 grader rundt. Jeg sætter mig hen for at meditere en halv times tid og takker universet for denne oplevelser. Jeevan fortælle at det er vigtigt at sende bønner op til universet om at have muligheden for at besøge stedet igen. Jeg sender bønner ud til nord, syd, øst og vest :-)

(Jeg kan jo godt uden at røbe for meget, at jeg senere på ugen skal opleve et pragtfuldt sted. Kartik Swami templet)

Vi er på Chandrashila bjerget i omkring 2 timer, så må vi desværre begynde nedstigningen for at nå resten af programmet denne dag.

Jeg behøver vel ikke nævne noget om, at nedstigningen er betydelig nemmere en opad. :-)

Jeevan advarer mod glatte steder, der ligge sne rundt omkring. På et tidspunkt er jeg lidt fraværende, og vupti, ligger jeg ned. Take care råber Jeevan og i den forbindelse må han også et smut på rumpen. Og det må han misandten igen lidt senere.

Vi når ned til bilen og får smidt overtøjet, temperaturen er et stykke over 20 grader nu. Vi nyder solen og får noget vand og er klar til at køre videre. Vi kører ca. 1/2 timer hvor vi ankommer til et lille hotel som ligger meget afsides på vej ned af et bjerg. Det ligner ikke et hotel, men kan ved selvsyn se at der ligger værelser på 1 sal. De værelser kan ikke være særlig store.

Vi får os en dejlig lokal te godt med sukker i og får forrettet vores nødtørft. oprindeligt var planen, at vi skulle hjem til Kedar Camp Resort og slappe af. det er midt på eftermiddagen og vi bliver enige om at besøge templet i Okhimath, som efter planen var programsat til i morgen. Det er dejligt at jeg rejser på denne fleksible måde, der kan hurtigt ændres i planlægningen.

Vi kører ca. 1 time og ankommer til Okhimath, Det er en meget lille landsby som ligger på en bjergskråning. Vi finder hurtigt templet men vi kan desværre ikke komme ind. Derfor beslutter jeg mig for at meditere foran templet. Der er mange lyde fra lokalbefolkningen, en frygtelig masser fluer og så gøres der klar til en ceremoni henimod aften. Jeg mediterer ca. 20 minutter og går hen til Jeevan. Han siger at vi skal ind på den lokale og have byens te. Spændende, jo mere lokalt jo bedre. Vi sidder under et halvtag i byens eneste café som er et slidt skur. Vi tager plads ved bordet og Ray Singh læser den lokale sprøjte. Ude foran caféen sidder nogle af byens mænd og ryger cigarretter og drikker te. Jeevan fortæller at deres koner er ude på marken. Vi beslutter os til at gå ned i udkanten af byen, det er jo lørdag, og Jeevan fortæller at den lokale ceremoni omhandler Lord Shiva. de skulle komme op ad af vejen vi nu befinder os ved. Der er kun mænd der deltager i optoget som samles på byens torv hvor templet også ligger. Vi møder nogle kvinder der kommer direkte fra marken og som slæber rundt på buske og planter. Vi møder også de hellige køer som går samme vej som kvinderne, de bærer ikke på noget!

Lidt efter kommer optoget op af den stejle vej. Det sker til masser af sang og lyde af klokker og trommer. Mændene vil gerne fotograferes, ikke med store smil men lidt alvorlige. Vi følger optoget op til templet men går ikke af samme indgang til torvet. Vi går rundt om og møder kvinderne med deres børn som skal overvære ceremonien. Der er en lille bakke hvor kvinderne sidder sidder, vi holder os lidt i baggrunden. Den lokale præst synger nogle vers og de andre mænd synger efter. Der er masser af larm nu og skæbnen vil at både mobil og kamera går ud. Ikke mere batteri, så vi beslutter at forlade denne store oplevelse af lokal karakter.

Vi kan se Guptkashi fra byen Okhimath som ligger på den anden side af floden. Det tager ca en time at køre til Kedar Camp Resort. Solen er gået ned bag bjergene da vi ankommer til campen. Jeg bliver straks spurgt om jeg vil have en kop kaffe op til teltet. Jeg får den serveret på cafébordet foran teltet. Får smidt støvler strømper og kigger billeder fra den dag der er gået. jeg er mættet af oplevelser og nyder nu stilheden i campen. Inden aftensmad tager jeg et frisk brusebad i teltet, er godt svedig efter vandreturen. Maden smager som altid vanvittig godt og jeg spiser alt for meget, så jeg må ud på min lille private vandretur i mørket. op af bjergsiden, kigger på stjerner, dufte og lytte. Det er virkelig magisk det her.

Da jeg ankommer til mit telt er kaffe og småkager serveret på natbordet, varmedunke er under dynen så nu mangler der kun en god bog. Læser ikke længe, får lidt mere tøj på end sidste nat :-)