Det har været en spændende tid med masser af kreative opgaver.
Lørdag den 4. februar 2023 startede jeg igen op med mit 4 dages kursus ” udvikling af psykiske evner – bevidst spirituel udvikling”
Der er 11 skønne sjæle på holdet, og allerede nu er der en rigtig god gruppeenergi! Vi arbejder med meditation, ubevidste fortrængte svigt som vi får op i bevidstheden og sætter ord på. Vi arbejder med clairvoyante øvelser og sanseøvelser. Teori om chakra, aura, og energisystemet.
Det er en spændende rejse kursisterne skal på, både på sjælsplan og på det personlige plan. Vi arbejder også meget med sindet.
Næste gang vi mødes er lørdag den 4. marts 2023 kl. 10.00 – 17.00. Dernæst mødes vi den 26. marts og slutter af lørdag den 29. april.
Jeg har også glæde af mit samrabejde med Tina Lund, som bl.a. er kendt fra reality serien “Forsidefruer” – det er også spændende at guide Tina i den rigtige retning, så hun opnår det hun gerne vil.
I weekenden den 18/19 marts 2023 arrangerer jeg min 4 alternative lyst tl livet helsemesse, ude hos Helsecenter Få Det Bedre i Vamdrup.
Det bliver så spændende – det er rart at kunne hjælpe mange mennesker i at se lyset, at det hele nok skal gå endda. Selvom dele af verden er i oprør,
Dem af jer som elsker spirituelle rejser kan godt begynde at glæde sig! Jeg arrangerer en spiirituel rejse til Indien, området omkring Rishikesh, og videre op i Himalaya bjergene. Det bliver fantastisk at få mine egne gæster derned efter at jeg selv besøgte stedet tilbage i Januar 2018. Turen bliver på 11 dage og starter den 11. oktober 2023.